Beskyt miljøet ved at købe brugte kontormøbler af bæredygtigt træ

Brugte miljøvenlige kontormøblerDet bliver mere og mere populært at købe og sælge brugte kontormøbler i Danmark. Møblerne er oftest som nye, prisen er generelt meget lavere og så er det godt for miljøet. Hvad er der ikke at elske?

Danmark er et foregangsland inden for miljø og bæredygtighed. Ikke mindst når det kommer til møbler. Pr. 1. juli 2014 indgik Danmark en aftale, der kræver at statens indkøb af træ til bl.a. møbler skal være bæredygtigt træ. Definitionen af bæredygtigt træ er genbrugstræ og træ fra bæredygtigt forvaltede skove.

Disse regler, som Danmark som stat har pålagt sig, er dog ikke gældende for alle landets firmaer og privatpersoner. Forbrugere, private bygherrer og kommuner kan selv bestemme, hvor vidt man vil handle med/eller indkøbe bæredygtigt træ.

Kig efter om kontormøbler er FSC-certificeret

Går du meget op i miljøet og bæredygtighed, så skal du være vågen, hvis du handler med designmøbler. Tidligere tests viser nemlig, at nogle producenter ser stort på bæredygtig træindustri selvom producenter af træmøbler giver deres produkter det såkaldte FSC-certifikat. FSC-mærkningen er kort sagt med til at sikre, at de steder hvor træet stammer fra, bliver behandlet ordentligt. Det gælder både selve skoven, men også indfødte og lokalbefolkningen, som har deres daglige gange i områderne, hvor træsorterne findes.

Som køber er der altså gode muligheder for at give noget tilbage til miljøet, ved at anvende brugte møbler, når det nye værelse eller kontor skal have en overhaling. Specielt i de større byer, som f.eks. Århus og København, er der rig mulighed for at kigge på miljøvenlige, brugte kontormøbler. Her findes der mange butikker og genbrugsforretninger, som sælger de brugte kontormøbler selv i en meget høj kvalitet, da de bliver sat i stand før de havner på hylderne. Det virker som om at mange butikker inden for de senere år har indset, at der findes et stort marked for brugte møbler, og det betyder, at selv i store møbelkæder, er det der ofte et stort udvalg med alt fra skriveborde til hæve sænkeborde, kontorstole og kontorartikler.

Del denne artikel...Share on FacebookPin on PinterestShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *