Studieteknikker
Produkter
Mediearkiv
Links
Leksikon

Analyse af digte

Her kan du læse om en hel masse forskellige teknikker du kan bruge, når du skal analysere digte.

Der vil være et eller flere eksempler til hver teknik.

Du kan vælge at læse teknikkerne i rækkefølge eller du kan klikke på et af linkene til højre for at komme direkte til en teknik, du gerne vil vide mere om.

At analysere vil sige at man finder væsentlige enkeltelementer i digtet og karakteriserer dem. 
 
Med eller uden strofer
Er digtet opbygget i strofer?
Moderne lyrik er typisk ikke opbygget af strofer.
  Studieteknikker
 Prik  Med eller uden strofer
 Prik  Grafisk fremtræden
 Prik  Er der rytme i digtet?
 Prik  Rim og lyde
 Prik  Digtets person
 Prik  Hvem tales der til?
 Prik  Digtets tid og sted
 Prik  Digtets stemning
 Prik  Billedsprog
 Prik  Symbol
 Prik  Digtets planer
 Prik  Digtets komposition
 Prik  Fortolkning af digte
 Prik  Perspektivering af digte
Definition    Eksempel 

Strofer

Ensartede, mindre afsnit adskilt ved mellemrum.

Hver strofe er ofte opdelt i vers med faste rim og ens rytme. 

 

Lille sky gik morgentur

På den blanke himmel

Tegned skygge på en mur

Så på verdens vrimmel.

Kikkede i søens vand

Så sin egne mave

Så en lille vralteand

Gå i præstens have.

Halfdan Rasmussen: Lille sky  

 
Uden strofer    

Ugræs vokserfrækt

på min tunge

midt i et bed

med smagsløg

og mellem hårets

mangroverødder

stimer sumpfisk

som flygtende sølvgrønne

skyggedyr

af Cecil Bødker: Selvportræt 

 
Grafisk fremtræden
Hvordan ser digtet ud?

Traditionelt skriver man digte med lige venstrekant, begynder med stort og skriver ellers med små bogstaver. Der sættes også tegn som i andre tekster.

Der er mange grafiske træk der kan eksperimenteres og leges med som særlige udtryk i et digt. 

  • Indrykning
  • Linjebrud
  • Tegnsætning eller ej.
  • Store eller småbogstaver
  • Konkret digt

Definition    Eksempel 

Lille sky gik morgentur

er meget traditionel i sin grafiske fremtræden.

 

Lille sky gik morgentur

på den blanke himmel,

tegned skygge på en mur,

så på verdens vrimmel.

Halfdan Rasmussen: Lille sky

 

I Tove Meyers digt er teksten centreret og der er ikke brugt tegn

En andet form for pause end punktum.

 

Havklokke

ophængt i blåt

univers sky lydløst

Tove Meyer: Sommersansning, 1969

 

Cecil Bødker laver – som mange moderne digtere - linjeskift i stedet for at sætte tegn.

Det får betydning for læsning idet hver verselinje opleves som selvstændig.

 

Ugræs vokser frækt

på min tunge

midt i et bed

med smagsløg

og mellem hårets

mangroverødder

stimer sumpfisk

som flygtende sølvgrønne

skyggedyr

af Cecil Bødker: Selvportræt

 
Lars Bukdahl markerer råbet ved at skrive sit alfabet med store bogstaver og slutte med udråbstegn!  

Råbealfabetet

AV!

BANG!

CRASH!

DONG!

Af Lars Bukdahl :Råbealfabet

 
Marianne Larsen skriver om ord-fnug og lader sine fnugord hvirvle rundt på siden       fnug fnug

                                  fnug
fnug 

Ord-fnug     fnug    fnug     fnug

fnug fnug fnug fnug fnug                    fnug fnug

jeg skriver fnug på papiret fnug fnug
fnug

                      fnug fnug fnug

                                       fnug

af Marianne Larsen: Ord-fnug
 
Er der rytme i digtet?
Undersøg om digtets rytme gør det muligt at synge det. 

Rim og rytme har noget med musik at gøre, og derfor kan denne form for digte ofte synges eller rappes.


Rytmen

Hvis man klapper versene (uden ord) kan man fornemme at rytmen er ens og gentages fra vers til vers. Det der er ens er fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser.

- : trykstærk

u : tryksvag 
 

Versefødder

Sammensætningen af trykstærke og tryksvage ord og stavelser kaldes versefødder
 

Definition    Eksempel 

Rytmen

Alle ord veksler mellem trykstærke og – svage ord og stavelser.

Ordet svane begynder med den trykstærke stavelse sva-og slutter med tryksvage -ne .

Ordet musik begynder derimod tryksvagt (mu-) og slutter trykstærkt med –sik.

 

Rytmen

Lille sky gik morgentur

 -     u   -    u      -    u   -

På den blanke himmel

 -     u    -       u    -     u

Tegned skygge på en mur

   -    u      -     u   -   u     -

Så på verdens vrimmel.

-    u       -      u    -    u

 
Versefødder

Når en tekst gentager versefødderne får teksten rytme. Man kan da læse teksten på vrøvlesprog.

Sig fx da da da da dum da da i stedet for ordene, og du kan alligevel ofte gætte hvilken tekst det drejer sig om fordi du kender dens melodi eller dens rytme.

 

Versefødder

Halfdan Rasmussen: Lille sky

Den er fin med kompasset

 u    u  -    u     u    -       u

 
Rim og lyde
Undersøg om der er enderim i digtet.

Mange digte kan synges fordi der er rim og rytme.

Enderim

De mest almindelige rim er enderim.

Bogstavrim

Man taler om bogstavrim når flere ord begynder med samme bogstav/er.

Bogstavrim findes også i tekster uden andre rim og rytme.
 

Lydord

Ord der forsøger at ligne en lyd. Crash, bang, wrooom
 
Definition           Eksempel      

Enderim

Det er som regel på den sidste trykstærke stavelse at man kender rimet.

(Himmel rimer således ikke på krømmel selv om de begge slutter på –mel.)  

 

Enderim

Altså tur rimer på mur

         -                 -

Og himmel rimer på vrimmel

     -           u           -           u  

 

Bogstavrim

Bogstavrim kan virke meget stærkt og fremhæve indholdet.  

 

Bogstavrim

Grynte ville grisene

hvis de kendte galtens død

Regnar Lodbrogs sidste ord

(han selv er galten, mens hans sønner er grisene der vil ’grynte’– blive vrede - hvis de hører om hans død.)  

 
Lydord

Jan Thielke forsøger at efterligne de lyde der er i badmintonhallen da en fugl forvilder sig derind.

 
 

Lydord

Svish! Svirp!

Sikken en basken!

En fugl har forvildet sig

ind i hallen.

Af Jan Thielke: Fjerbold 
 
Digtets person
Der er ingen fortæller i et digt, men der optræder ofte et jeg eller en anden stemme.

Find ud af hvem der taler og til hvem der siges noget.
 

Digtets jeg

Er et digt skrevet i 1. person, taler man om digtets jeg.

Og hvem er så dette jeg?
 

Digtets stemme

Når digtet ikke har et jeg, er det i 3. person.

Så taler man om digtets stemme
 

Definition           Eksempel      

Digtets jeg

Her taler digtets jeg om at samle på de børnenes smil.

Det kunne godt tænkes at være en voksen der bliver mindet om sin egen barndom hver gang han ser et barn smile.

 

Digtets jeg

Jeg samler på de små børns smil

de små børns lyse smil,

og brød man op mit hjertes skal

med bor, med dirk med fil

man fandt den største samling smil

som nogen tid er set

man fandt det blide genskin af

hvad tusind børn har leet.

Nis Petersen: De små børns smil

 
Digtets stemme

Lille sky er skrevet i 3. person. (den, han).

Der skrives om den lille sky der ser sin egen mave. 

  Digtets stemme

Lille sky gik morgentur

På den blanke himmel

Tegned skygge på en mur

Så på verdens vrimmel.

Kikkede i søens vand

Så sin egne mave

Så en lille vralteand

Gå i præstens have.

Halfdan Rasmussen: Lille Sky

 
Hvem tales der til i digtet?
Hvem tales der til?

Digtets jeg kan henvende sig direkte til et du.
 

Ukendt læser

Men kan også henvende sig til en ukendt læser.
 

Definition           Eksempel      

Hvem tales der til?

Digtets jeg henvender sig til den danske sommer som han elsker mere for hver gang den ler.

 

Hvem tales der til?

Du danske sommer jeg elsker dig

Skønt du så ofte har sveget mig

Snart kolde farver i sky og vand

Snart nøgen piger ved hver en strand

Mer, mer , mer

Jeg dog dig elsker hver gang du ler.

Thøger Larsen, Du danske sommer …1923

 
Ukendt læser

I digtet ’De små børns smil’ henvender digtets jeg sig ikke til nogen bestemt person.

 

Ukendt læser

Jeg samler på de små børns smil

de små børns lyse smil,

og brød man op mit hjertes skal

med bor, med dirk med fil

man fandt den største samling smil

som nogen tid er set

man fandt det blide genskin af

hvad tusind børn har leet.

Nis Petersen 

 
Digtets tid og sted
Hvor og hvornår foregår digtet? 
Er det muligt at afgøre hvilken tid og sted digtet omtaler?

Hvornår foregår det og hvor er det?
 
Definition           Eksempel      

Hvornår foregår det

og hvor er det?

Digtet omtaler efteråret med bl.a. røde rønnebær og korte dage.

Plovspand på marken fortæller om at det er fra dengang manpløjede med heste.

Det foregår ude på landet med udsigt til Store Bælt. 
 

Hvornår foregår det

og hvor er det?

Det lysner over agres felt

Hvor sløve plovspand kravle

Det sortner over Store Bælt

Med sol på kirkegavle.

Vel rækker høstens solskin kort

Men rønnes bær står røde

Alleens linde blegner bort

Men vildvinsranker gløde.

Ludvig Holstein, Det lysner... 1915

 

Digtets stemning
Find ud af hvordan digtes stemning er.

Hvordan oplever du digtets stemning?

  • Humor
  • Alvor
  • Legende
  • Tænksomt
  • Glæde
  • Kærlighed til..
  • Lovprisende

Definition           Eksempel      

Grundstemning

Kærlighed til naturen 

 
Vel rækker høstens solskin kort

Men rønnes bær står røde

Alleens linde blegner bort

Men vildvinsranker gløde.

Ludvig Holstein, Det lysner…1915

 
Tænksomt   

I det inderste rum

er jeg trist

der kommer ingen

og henter mig her.
Ingrid Mejer Jensen 

 
Humor  

…Det ryger ind ad sprækkerne

til pølserne på rækkerne

og fårene ved hækkerne

får blink i pelsens hår
Jeppe Aakjær: Sneflokke kommer vrimlende 

 
Billedsprog
Find ud af hvilke billeder der er brugt og hvordan de er brugt.

Digte indeholder flere billeder end fortællinger.

Det hænger sammen med at de tanker, følelser og stemninger man vil fortælle om bedst kan udtrykkes med et billede.
 

Besjæling og personifikation

Begreber, dyr eller ting får menneskelige egenskaber.
 

Billedsprog

Billeder forbinder den verden (realplanet) som digtet beskriver med en billedverden (billedplan.)
 

Sammenligning

Sammenligningen er en del af hverdagens sprog.

Fx :tung som bly, sort som kul, frisk som en fisk

Der optræder altid et sammenligningsord:

Som, ligesom, virker som om.
 

Metafor

Fjernes sammenlignings-ordene kaldes billedet en metafor.

Den bruges også i hverdagssproget:

Han lagde hovedet i blød.
 
Besjæling

Livløse ting, dyr eller planter får menneskelige kendetegn.

I hverdagens sprog:

Det smilende landskab

Det grådige hav
 
Personifikation

Et begreb fremstilles som en person med evne til at tænke, tale og handle
 

Definition           Eksempel      

Billedsprog

Digtets jeg taler om sig selv (realplan) som et grønt træ der har groet i en gade (Istedgade i København)

 

Billedsprog

Jeg er det grønne træ.

Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene.

Af Harald Herdal: Træet i Istedgade

 

Sammenligning

I eksemplet sammenligner Frank Jæger en flok alliker (sorte fugle) med en eksploderet præst. (præstekjolen er sort)

 

Sammenligning

En allikflok faldt gennem lindens grene

som stumper af en eksploderet præst

Af Frank Jæger: Midtfaste 

 

Metafor

Digtets jeg taler om at han er det grønne træ. Altså ikke ligesom det.

 

Metafor

Jeg er det grønne træ.

Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene.

Af Harald Herdal: Træet i Istedgade
 

I Grundtvigs digt prises den nye dag.
Den har guld i mund og guld betyder glæde.

Ingen sammenlignings-ord.

Digtet fortæller om dagen (realplan) og dens værdi (guldbilledet)

 

Morgenstund har guld i mund

og guld betyder glæde

og glædelig er hver en dag

som leves til Guds velbehag

om end vi måtte græde.

Af Grundtvig: Morgenstund … 1853
 

Besjæling

Den livløse sky går morgentur, tegner skygger og ser på verdens vrimmel. Ganske som om den er levende og har en ’sjæl’ 
 

Besjæling

Lille sky gik morgentur

På den blanke himmel

Tegned skygge på en mur

Så på verdens vrimmel.

Halfdan Rasmussen: Lille sky

 
Personifikation
I digtet er den danske sommer gjort levende. Den kan le, svigte og elskes. 
  Personifikation

Du danske sommer jeg elsker dig

Skønt du så ofte har sveget mig

Snart kolde farver i sky og vand

Snart nøgen piger ved hver en strand

Mer, mer, mer

Jeg dog dig elsker hver gang du ler.

Thøger Larsen, Du danske sommer …1923

 
Symbol
Er der i digtet symboler der samler tekstens mening.

 
En person, en ting eller en handling står som symbol (konkret tegn) for en forestilling om noget større.
Det samlende og tolkede billede af en tekst.
 

Definition           Eksempel      

Symbol

Digtets jeg fortæller om al den elendighed han har ført med sig.

Man kan opfatte jeget som et symbol på fattigdommen.

Prøv også at se digtets titel.

 

Symbol

Jeg er ophav til fortvivlelse og lidelse

ophav til forbrydelse og last…

Af Harald Herdal: Fattigdommens triumf, 1944

 
I Ingemanns digt kan man tolke at den lille fugl bliver symbol på livsglæde og optimisme da den holder modet oppe i en kold tid.  

I sne står urt og busk i skjul

Det er så koldt derude

Dog synger der en lille fugl

På kvist ved frosne rude

Giv tid! Giv tid – den nynner glad

Og ryster de små vinger

Giv tid! Og hver en kvist får blad

Giv tid! Hver blomst udspringer

B.S. Ingemann, 1831 
 
Digtets planer
Undersøg hvordan digtets billeder hænger sammen i et billedplan.

Og hvordan forklarer disse billeder noget om den verden digtet vil fortælle om?

Find først ud af hvor billederne er hentet fra.

Billedplanet hjælper med at forklare realplanet (det digtet vil sige om mennesker).

De spiller sammen enten ved en lighed eller forskel. 
 
Definition           Eksempel      

Hvem kan sejle foruden vind

Billedplanet henter sin billeder fra sejlerverdenen. Ordene er ro, årer, sejle, vind. Men billederne bruges til at fortælle om hvor svært det er at blive skilt fra sin ven/kæreste. Og det er hvad digtet handler om. Altså realplanet.
 

Det at sejle sammenlignes med det at miste sin kæreste. Og det er meget sværere end at sejle uden vind og ro uden årer. 
 

Hvem kan sejle foruden vind

Hvem kan sejle foruden vind?

Hvem kan ro uden årer?

Hvem kan skilles fra vennen sin

Uden at fælde tårer?
 

Jeg kan sejle foruden vind

Jeg kan rå uden årer

Men ej skilles fra vennen min

Uden at fælde tårer.

Svensk folkevise 
 
Digtets komposition
Komposition 
Den måde en tekst er bygget op på.

 
Ydre komposition

Den form og genre en forfatter har valgt.

Det kan være en roman der er opdelt i kapitler, et digt i strofer og vers.
 

Indre komposition

Hvordan er tekstens indhold organiseret?

Hvordan bliver tekstens mening organiseret?
Ikke mange digte er bygget op efter samme komposition.
 
Gentagelse
 

Læg mærke til om der i digtet er noget der bliver gentaget.

Her kan man ofte finde noget der har betydning.

Det kan være i sætninger eller ord der gentages.

Ofte med en lille variation.
 

Find ud af hvordan digtet er opbygget.
 

Definition           Eksempel      

Ydre komposition

Digtet består af tre strofer, hver på fire vers.
 
Indre komposition

I første strofe omtales det inderste rum. Her er jeget trist og alene.

I den anden strofe er jeget i det yderste rum. Her synes alting meget bedre.

I den sidste strofe tryller jeget sig om til en frø der vil kysses af prinsessen. Måske for ikke at komme tilbage til det inderste rum hvor man er alene. 
 

Jeg tryller mig om

I det inderste rum

er jeg trist

der kommer ingen

og henter mig her.
 

I det yderste rum

er der sol og en fugl

i et bur i et åbent vindue

med udsigt og blafrende

blå gardiner
 

Jeg tryller mig om til en frø

der napper prinsessen i tåen:

’Kys mig nu og kom ud

før jeg springer tilbage i åen.’

Ingrid Mejer Jensen 
 
Ebba Munk begynder alle strofer i Regnvejrsdag i november med at sige: Jeg vil male dagen…

Hun får i hver strofe ’farven’ fra noget fra sommeren.

Variationen ligger i valg af forskellige farver.  
  Regnvejrsdag i november

Jeg vil male dagen blå

Med en solskinsstribe på

Jeg vil male dagen gul
Solen som en sommerfugl 
...

Jeg vil male dagen rød

Med den sidste roses glød

Af Ebba Munk, 1976

 
Johan Skjoldborg slutter alle fem strofer om foråret og dets arbejde med omkvædet der hylder hans arbejdsredskaber: hakken skovlen og spaden.   

Når vinteren rinder

min hakke, min skovl og min spade.
Af Johan Skjoldborg, 1897  

 
Fortolkning af digte
Hvad mener du er meningen med digtet?

Hvad er ideen eller meningen med digtet?

Er der knyttet nogle modsætninger i digtet der kan lukke op for en tolkning? 
 
Definition           Eksempel      

Fortolkning - tema

Der er opstillet en modsætning mellem de to rum i jeget.

Det inderste rummer ensomheden, det yderste er der lyst og godt at være.

I sidste strofe må jeget trylle – altså gøre noget nærmest naturstridigt- for at få kontakt og tro på eventyret for at finde lykken sammen med en anden.  
 

Jeg tryller mig om

I det inderste rum

er jeg trist

der kommer ingen

og henter mig her.
 

I det yderste rum

er der sol og en fugl

i et bur i et åbent vindue

med udsigt og blafrende

blå gardiner.
 

Jeg tryller mig om til en frø

der napper prinsessen i tåen:

’Kys mig nu og kom ud

før jeg springer tilbage i åen.’

Ingrid Mejer Jensen, 2001  
 
Perspektivering af digte
Når man perspektiverer ser man på en tekst i forhold til noget der ligger uden for selve teksten.
- hvad får digtet dig til at tænke på?

Du kan få ideer til at perspektivere din tekst ved at se på disse spørgsmål. 
  • Er der andre tekster der handler om det samme?
  • Er der tekster der nærmest siger det modsatte af denne tekst?
  • Er der noget i tekstens tid i forhold til din egen tid?

 Tilbage Kontakt Sideoversigt Ophavsret Top