Analyse af digte

Her kan du læse om en hel masse forskellige teknikker du kan bruge, når du skal analysere digte. Der vil være et eller flere eksempler til hver teknik. Du kan vælge at læse teknikkerne i rækkefølge eller du kan klikke på et af linkene til højre for at komme direkte til en teknik, du gerne vil vide mere om. At analysere vil sige at man finder væsentlige enkeltelementer i digtet og karakteriserer dem.    Med eller uden strofer Er digtet opbygget i strofer? Moderne lyrik er typisk ikke opbygget af strofer.     Med eller uden strofer   Grafisk fremtræden   Er der rytme i digtet?   Rim og lyde   Digtets person   Hvem tales der til?   Digtets tid og sted   Digtets stemning   Billedsprog   Symbol   Digtets planer   Digtets komposition   Fortolkning af digte   Perspektivering af digte Definition    Eksempel  Strofer Ensartede, mindre afsnit adskilt ved mellemrum. Hver strofe er ofte opdelt i vers med faste rim og ens rytme.    Lille sky gik morgentur På den blanke himmel Tegned skygge på en mur Så på verdens vrimmel. Kikkede i søens vand Så sin egne mave Så en lille vralteand Gå i præstens have. Halfdan Rasmussen: Lille sky   Uden strofer     Ugræs vokserfrækt på min tunge midt i et bed med smagsløg og mellem hårets mangroverødder stimer sumpfisk som flygtende sølvgrønne skyggedyr af Cecil Bødker: Selvportræt  Grafisk fremtræden Hvordan ser digtet ud? Traditionelt skriver man digte med lige venstrekant, begynder med stort og skriver ellers med små bogstaver. Der sættes også tegn som i andre tekster. Der er mange grafiske træk der kan eksperimenteres og leges med som særlige udtryk i et digt.  Indrykning Linjebrud Tegnsætning eller ej. Store eller småbogstaver Konkret digt Definition    Eksempel  Lille sky gik morgentur er meget traditionel i sin grafiske fremtræden.   Lille sky gik morgentur på den blanke himmel, tegned skygge på en mur, så på verdens vrimmel. Halfdan Rasmussen: Lille sky I Tove Meyers digt er teksten centreret og der er ikke brugt tegn En andet form for pause end punktum.   Havklokke ophængt i blåt univers sky lydløst Tove Meyer: Sommersansning, 1969 Cecil Bødker laver – som mange moderne digtere - linjeskift i stedet for at sætte tegn. Det får betydning for læsning idet hver verselinje opleves som selvstændig.   Ugræs vokser frækt på min tunge midt i et bed med smagsløg og mellem hårets mangroverødder stimer sumpfisk som flygtende sølvgrønne skyggedyr af Cecil Bødker: Selvportræt Lars Bukdahl markerer råbet ved at skrive sit alfabet med store bogstaver og slutte med udråbstegn!   Råbealfabetet AV! BANG! CRASH! DONG! Af Lars Bukdahl :Råbealfabet Marianne Larsen skriver om ord-fnug og lader sine fnugord hvirvle rundt på siden       fnug fnug                                   fnug fnug  Ord-fnug     fnug    fnug     fnug fnug fnug fnug fnug fnug                    fnug fnug jeg skriver fnug på papiret fnug fnug fnug                       fnug fnug fnug                                        fnug af Marianne Larsen: Ord-fnug Er der rytme i digtet? Undersøg om digtets rytme gør det muligt at synge det.  Rim og rytme har noget med musik at gøre, og derfor kan denne form for digte ofte synges eller rappes. Rytmen Hvis man klapper versene (uden ord) kan man fornemme at rytmen er ens og gentages fra vers til vers. Det der er ens er fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser. - : trykstærk u : tryksvag  Versefødder Sammensætningen af trykstærke og tryksvage ord og stavelser kaldes versefødder Definition    Eksempel  Rytmen Alle ord veksler mellem trykstærke og – svage ord og stavelser. Ordet svane begynder med den trykstærke stavelse sva-og slutter med tryksvage -ne . Ordet musik begynder derimod tryksvagt (mu-) og slutter trykstærkt med –sik.   Rytmen Lille sky gik morgentur  -     u   -    u      -    u   - På den blanke himmel  -     u    -       u    -     u Tegned skygge på en mur    -    u      -     u   -   u     - Så på verdens vrimmel. -    u       -      u    -    u Versefødder Når en tekst gentager versefødderne får teksten rytme. Man kan da læse teksten på vrøvlesprog. Sig fx da da da da dum da da i stedet for ordene, og du kan alligevel ofte gætte hvilken tekst det drejer sig om fordi du kender dens melodi eller dens rytme.   Versefødder Halfdan Rasmussen: Lille sky Den er fin med kompasset  u    u  -    u     u    -       u Rim og lyde Undersøg om der er enderim i digtet. Mange digte kan synges fordi der er rim og rytme. Enderim De mest almindelige rim er enderim. Bogstavrim Man taler om bogstavrim når flere ord begynder med samme bogstav/er. Bogstavrim findes også i tekster uden andre rim og rytme. Lydord Ord der forsøger at ligne en lyd. Crash, bang, wrooom Definition           Eksempel       Enderim Det er som regel på den sidste trykstærke stavelse at man kender rimet. (Himmel rimer således ikke på krømmel selv om de begge slutter på –mel.)     Enderim Altså tur rimer på mur          -                 - Og himmel rimer på vrimmel      -           u           -           u   Bogstavrim Bogstavrim kan virke meget stærkt og fremhæve indholdet.     Bogstavrim Grynte ville grisene hvis de kendte galtens død Regnar Lodbrogs sidste ord (han selv er galten, mens hans sønner er grisene der vil ’grynte’– blive vrede - hvis de hører om hans død.)   Lydord Jan Thielke forsøger at efterligne de lyde der er i badmintonhallen da en fugl forvilder sig derind.     Lydord Svish! Svirp! Sikken en basken! En fugl har forvildet sig ind i hallen. Af Jan Thielke: Fjerbold  Digtets person Der er ingen fortæller i et digt, men der optræder ofte et jeg eller en anden stemme. Find ud af hvem der taler og til hvem der siges noget. Digtets jeg Er et digt skrevet i 1. person, taler man om digtets jeg. Og hvem er så dette jeg? Digtets stemme Når digtet ikke har et jeg, er det i 3. person. Så taler man om digtets stemme Definition           Eksempel       Digtets jeg Her taler digtets jeg om at samle på de børnenes smil. Det kunne godt tænkes at være en voksen der bliver mindet om sin egen barndom hver gang han ser et barn smile.   Digtets jeg Jeg samler på de små børns smil de små børns lyse smil, og brød man op mit hjertes skal med bor, med dirk med fil man fandt den største samling smil som nogen tid er set man fandt det blide genskin af hvad tusind børn har leet. Nis Petersen: De små børns smil Digtets stemme Lille sky er skrevet i 3. person. (den, han). Der skrives om den lille sky der ser sin egen mave.    Digtets stemme Lille sky gik morgentur På den blanke himmel Tegned skygge på en mur Så på verdens vrimmel. Kikkede i søens vand Så sin egne mave Så en lille vralteand Gå i præstens have. Halfdan Rasmussen: Lille Sky Hvem tales der til i digtet? Hvem tales der til? Digtets jeg kan henvende sig direkte til et du. Ukendt læser Men kan også henvende sig til en ukendt læser. Definition           Eksempel       Hvem tales der til? Digtets jeg henvender sig til den danske sommer som han elsker mere for hver gang den ler.   Hvem tales der til? Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgen piger ved hver en strand Mer, mer , mer Jeg dog dig elsker hver gang du ler. Thøger Larsen, Du danske sommer …1923 Ukendt læser I digtet ’De små børns smil’ henvender digtets jeg sig ikke til nogen bestemt person.   Ukendt læser Jeg samler på de små børns smil de små børns lyse smil, og brød man op mit hjertes skal med bor, med dirk med fil man fandt den største samling smil som nogen tid er set man fandt det blide genskin af hvad tusind børn har leet. Nis Petersen  Digtets tid og sted Hvor og hvornår foregår digtet?  Er det muligt at afgøre hvilken tid og sted digtet omtaler? Hvornår foregår det og hvor er det? Definition           Eksempel       Hvornår foregår det og hvor er det? Digtet omtaler efteråret med bl.a. røde rønnebær og korte dage. Plovspand på marken fortæller om at det er fra dengang manpløjede med heste. Det foregår ude på landet med udsigt til Store Bælt.    Hvornår foregår det og hvor er det? Det lysner over agres felt Hvor sløve plovspand kravle Det sortner over Store Bælt Med sol på kirkegavle. Vel rækker høstens solskin kort Men rønnes bær står røde Alleens linde blegner bort Men vildvinsranker gløde. Ludvig Holstein, Det lysner... 1915 Digtets stemning Find ud af hvordan digtes stemning er. Hvordan oplever du digtets stemning? Humor Alvor Legende Tænksomt Glæde Kærlighed til.. Lovprisende Definition           Eksempel       Grundstemning Kærlighed til naturen    Vel rækker høstens solskin kort Men rønnes bær står røde Alleens linde blegner bort Men vildvinsranker gløde. Ludvig Holstein, Det lysner…1915 Tænksomt    I det inderste rum er jeg trist der kommer ingen og henter mig her. Ingrid Mejer Jensen  Humor   …Det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne og fårene ved hækkerne får blink i pelsens hår Jeppe Aakjær: Sneflokke kommer vrimlende  Billedsprog Find ud af hvilke billeder der er brugt og hvordan de er brugt. Digte indeholder flere billeder end fortællinger. Det hænger sammen med at de tanker, følelser og stemninger man vil fortælle om bedst kan udtrykkes med et billede. Besjæling og personifikation Begreber, dyr eller ting får menneskelige egenskaber. Billedsprog Billeder forbinder den verden (realplanet) som digtet beskriver med en billedverden (billedplan.) Sammenligning Sammenligningen er en del af hverdagens sprog. Fx :tung som bly, sort som kul, frisk som en fisk Der optræder altid et sammenligningsord: Som, ligesom, virker som om. Metafor Fjernes sammenlignings-ordene kaldes billedet en metafor. Den bruges også i hverdagssproget: Han lagde hovedet i blød. Besjæling Livløse ting, dyr eller planter får menneskelige kendetegn. I hverdagens sprog: Det smilende landskab Det grådige hav Personifikation Et begreb fremstilles som en person med evne til at tænke, tale og handle Definition           Eksempel       Billedsprog Digtets jeg taler om sig selv (realplan) som et grønt træ der har groet i en gade (Istedgade i København)   Billedsprog Jeg er det grønne træ. Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene. Af Harald Herdal: Træet i Istedgade Sammenligning I eksemplet sammenligner Frank Jæger en flok alliker (sorte fugle) med en eksploderet præst. (præstekjolen er sort)   Sammenligning En allikflok faldt gennem lindens grene som stumper af en eksploderet præst Af Frank Jæger: Midtfaste  Metafor Digtets jeg taler om at han er det grønne træ. Altså ikke ligesom det.   Metafor Jeg er det grønne træ. Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene. Af Harald Herdal: Træet i Istedgade I Grundtvigs digt prises den nye dag. Den har guld i mund og guld betyder glæde. Ingen sammenlignings-ord. Digtet fortæller om dagen (realplan) og dens værdi (guldbilledet)   Morgenstund har guld i mund og guld betyder glæde og glædelig er hver en dag som leves til Guds velbehag om end vi måtte græde. Af Grundtvig: Morgenstund … 1853 Besjæling Den livløse sky går morgentur, tegner skygger og ser på verdens vrimmel. Ganske som om den er levende og har en ’sjæl’    Besjæling Lille sky gik morgentur På den blanke himmel Tegned skygge på en mur Så på verdens vrimmel. Halfdan Rasmussen: Lille sky Personifikation I digtet er den danske sommer gjort levende. Den kan le, svigte og elskes.    Personifikation Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgen piger ved hver en strand Mer, mer, mer Jeg dog dig elsker hver gang du ler. Thøger Larsen, Du danske sommer …1923 Symbol Er der i digtet symboler der samler tekstens mening. En person, en ting eller en handling står som symbol (konkret tegn) for en forestilling om noget større. Det samlende og tolkede billede af en tekst. Definition           Eksempel       Symbol Digtets jeg fortæller om al den elendighed han har ført med sig. Man kan opfatte jeget som et symbol på fattigdommen. Prøv også at se digtets titel.   Symbol Jeg er ophav til fortvivlelse og lidelse ophav til forbrydelse og last… Af Harald Herdal: Fattigdommens triumf, 1944 I Ingemanns digt kan man tolke at den lille fugl bliver symbol på livsglæde og optimisme da den holder modet oppe i en kold tid.   I sne står urt og busk i skjul Det er så koldt derude Dog synger der en lille fugl På kvist ved frosne rude Giv tid! Giv tid – den nynner glad Og ryster de små vinger Giv tid! Og hver en kvist får blad Giv tid! Hver blomst udspringer B.S. Ingemann, 1831  Digtets planer Undersøg hvordan digtets billeder hænger sammen i et billedplan. Og hvordan forklarer disse billeder noget om den verden digtet vil fortælle om? Find først ud af hvor billederne er hentet fra. Billedplanet hjælper med at forklare realplanet (det digtet vil sige om mennesker). De spiller sammen enten ved en lighed eller forskel.  Definition           Eksempel       Hvem kan sejle foruden vind Billedplanet henter sin billeder fra sejlerverdenen. Ordene er ro, årer, sejle, vind. Men billederne bruges til at fortælle om hvor svært det er at blive skilt fra sin ven/kæreste. Og det er hvad digtet handler om. Altså realplanet. Det at sejle sammenlignes med det at miste sin kæreste. Og det er meget sværere end at sejle uden vind og ro uden årer.    Hvem kan sejle foruden vind Hvem kan sejle foruden vind? Hvem kan ro uden årer? Hvem kan skilles fra vennen sin Uden at fælde tårer? Jeg kan sejle foruden vind Jeg kan rå uden årer Men ej skilles fra vennen min Uden at fælde tårer. Svensk folkevise  Digtets komposition Komposition  Den måde en tekst er bygget op på. Ydre komposition Den form og genre en forfatter har valgt. Det kan være en roman der er opdelt i kapitler, et digt i strofer og vers. Indre komposition Hvordan er tekstens indhold organiseret? Hvordan bliver tekstens mening organiseret? Ikke mange digte er bygget op efter samme komposition. Gentagelse  Læg mærke til om der i digtet er noget der bliver gentaget. Her kan man ofte finde noget der har betydning. Det kan være i sætninger eller ord der gentages. Ofte med en lille variation. Find ud af hvordan digtet er opbygget. Definition           Eksempel       Ydre komposition Digtet består af tre strofer, hver på fire vers. Indre komposition I første strofe omtales det inderste rum. Her er jeget trist og alene. I den anden strofe er jeget i det yderste rum. Her synes alting meget bedre. I den sidste strofe tryller jeget sig om til en frø der vil kysses af prinsessen. Måske for ikke at komme tilbage til det inderste rum hvor man er alene.    Jeg tryller mig om I det inderste rum er jeg trist der kommer ingen og henter mig her. I det yderste rum er der sol og en fugl i et bur i et åbent vindue med udsigt og blafrende blå gardiner Jeg tryller mig om til en frø der napper prinsessen i tåen: ’Kys mig nu og kom ud før jeg springer tilbage i åen.’ Ingrid Mejer Jensen  Ebba Munk begynder alle strofer i Regnvejrsdag i november med at sige: Jeg vil male dagen… Hun får i hver strofe ’farven’ fra noget fra sommeren. Variationen ligger i valg af forskellige farver.     Regnvejrsdag i november Jeg vil male dagen blå Med en solskinsstribe på … Jeg vil male dagen gul Solen som en sommerfugl  ... Jeg vil male dagen rød Med den sidste roses glød Af Ebba Munk, 1976 Johan Skjoldborg slutter alle fem strofer om foråret og dets arbejde med omkvædet der hylder hans arbejdsredskaber: hakken skovlen og spaden.    Når vinteren rinder … min hakke, min skovl og min spade. Af Johan Skjoldborg, 1897   Fortolkning af digte Hvad mener du er meningen med digtet? Hvad er ideen eller meningen med digtet? Er der knyttet nogle modsætninger i digtet der kan lukke op for en tolkning?  Definition           Eksempel       Fortolkning - tema Der er opstillet en modsætning mellem de to rum i jeget. Det inderste rummer ensomheden, det yderste er der lyst og godt at være. I sidste strofe må jeget trylle – altså gøre noget nærmest naturstridigt- for at få kontakt og tro på eventyret for at finde lykken sammen med en anden.     Jeg tryller mig om I det inderste rum er jeg trist der kommer ingen og henter mig her. I det yderste rum er der sol og en fugl i et bur i et åbent vindue med udsigt og blafrende blå gardiner. Jeg tryller mig om til en frø der napper prinsessen i tåen: ’Kys mig nu og kom ud før jeg springer tilbage i åen.’ Ingrid Mejer Jensen, 2001   Perspektivering af digte Når man perspektiverer ser man på en tekst i forhold til noget der ligger uden for selve teksten. - hvad får digtet dig til at tænke på? Du kan få ideer til at perspektivere din tekst ved at se på disse spørgsmål.  Er der andre tekster der handler om det samme? Er der tekster der nærmest siger det modsatte af denne tekst? Er der noget i tekstens tid i forhold til din egen tid?